TRANEVÅR 2017 UDSTILLING 20. MARTS – 17. APRIL KL. 10:30 – 17:00 VELKOMMEN!

12. juli 2017

UDSTILLING I "STORMSVALEN"


Buff-tailed Sicklebill


Aage Kabbelgaard udstiller henover sommeren sin samling af malerier udført af undertegnede. Det drejer sig om nogle af de bedste ting jeg har lavet, nemlig en række malerier af især paradisfugle, som jeg udførte efter en rejse i West Papua (det som før kaldtes Irian Jaya). Turen gik til Waigeo og Wogelkophalvøen, og blandt de fantastiske arter Aage, jeg selv og vore rejsefæller så, var Black Sicklebill, Buff-tailed Sicklebill, Red Bird of Paradise og alle tre Cicinnurus-arter. To af billederne ses her.

Udstillingen foregår i Aage og Karins galleri, "Stormsvalen", i Nødebohuse; det ligger nær Hundested. Her er adressen:

Stormsvalen, naturbutik og galleri,
Nødebovejen 89
3390 Hundested

Og her er Stormsvalens hjemmeside:
www.stormsvalen.com



Black Sicklebill

15. april 2017

PULKEN STYRE OG STYRE

Sølvhejre, Yngsjön her til formiddag.



Mens folk sidder i deres sofaer, er vi nogle som birder. Inden 10:30 havde jeg konstateret både en meget sjælden rovterne, som ikke er set i Pulken i flere år, og så den knapt så sjældne (årligt forekommende) sølvhejre, som nu har været her i flere dage. Den holder mest til langs rørkanten ud mod engen ved Yngsjö, men viser sig af og til i Pulken. Når jeg sammenholder årets sølvhejreobs i Pulken, ligner det 2-3 fugle.

Dagens foreløbige hit, rovternen, fiskede i Helge Å, og sås meget flot i ca 20 minutter. Desuden fiskeørn. Her er stadig traner - i går aftes ca 1000 - og også i går en tidlig sortklire, 9 brushaner og endnu en stor forekomst af skeand - 56. Det er mange, men for et par dage siden var her 80! Spidsand også velrepræsenteret - i går 7. Her dukker hele tiden noget op, så er det vandrefalk, så er det blå kærhøg, havørn kommer forbi daglig. Lige nu vælter sneen ned. Det bør have tvunget nogle fugle ned i Pulken, og når jeg lukker kl. 17, skal jeg ud og finde flere fede fugle.

12. april 2017

"MAN EATER HAVØRN" - PULKEN 12. APRIL OG I PÅSKEN



Havørn på tranejagt i Pulken, 12.04.2017


Storke lige udenfor hækken, 11.04.2017


Vue over Pulken fra vores skorsten. På denne tid af året epicentret for vandfugle på Kristianstadslätten.





Billedserie af traner på foderpladsen 10.04.2017:  Tranedans og et par som næbhugger.

Så kommer traktoren med et læs byg.

I gamle dage stillede tranerne sig over på marken bag vores hus, når traktoren kommer. Nu ved de bedre.


RESUMÉ
I dag: Pulken: trane 1000 - jaget af havørn! 150 krikænder, rastende sølvhejre. Åhus: Gulirisk Sankt Jörgens Väg.
I går: Pulken: trane 1300. Yngsjö: rastende sølvhejre. Furuboda Kursgård: to gulirisker.
I forgårs: Pulken: mulig steppehøg trk NNØ, hvidklire 4 rast og rastende sølvhejre. 

Fortsat  utrolig sjælden østlig turteldue i Kivik 30 minutter fra Pulken.


 Fuglen i forgårs lignede en steppehøg, men den blev set alt alt for ringe, til at sige noget bestemt. Det er svært at male 1,5 sekunders indtryk af en falkevinget kærhøg, uden at sige for meget. Her en stærkt computermanipuleret akvarel, som kommer nogenlunde i nærheden af det jeg oplevede, men som stadig er for tendensiøs. Tag det som en oplevelse, det gør jeg.
HAVØRN PÅ TRANEJAGT
Nu til morgen talte jeg ca 600 rastende traner i Pulken, men efterhånden kom flere flokke ind. Markerne omkring Pulken er nu blevet tilsåede, det kan man se på, at der nu er parkeret bilvrag midt ude på markerne. Svenske fugleskræmsler. Så klokken 09:30 var der panik i traneflokken. Fuglene lettede som en bølge, og de som stod tilbage klumpede sig sammen i tætte klynger. Halsende strakt, spejdende mod himmelen. Årsagen til panikken fik jeg snart øje på. En yngre havørn musede få meter over en tæt klynge traner, som havde samlet sig i kæret i vest-Pulken. Så angreb den. Klyngen gik på vingerne, men én fugl blev skilt ud, og forfulgt på få meters afstand af ørnen, som havde fangerne fremme. Ørnen slog efter tranen, men ramte forbi. Så landede ørnen ved kæret, hvor halvanden hundrede krikænder strakte hals. Ørnen gjorde et udfald mod dem, og de lettede i en sky, som havørnen straks slog ind i. Den ramte igen forbi, og satte nu kursen mod en klynge traner på mindst 500, som igen lettede i en bølgebevægelse. Igen blev en trane udskilt, og så tabte jeg de to af syne. Jeg har aldrig før set havørn jage traner. Undertiden har jeg set tranerne klumpe sig sammen og strække hals, når havørnene jager i Pulken, men ofte reagerer de nærmest ikke, mens ænder og gæs altid går på vingerne. Denneher havørn har åbenbart mere stamina end de fleste. Hvis den har tænkt sig at fortsætte, tror jeg den har en god chance for at det vil lykkes – her er både en etbenet trane og en som er syg, og i bogstaveligste forstand nede på hælene. Jeg venter spændt.

OG HVAD ELLERS?
Pulken i de seneste dage byder på faldende traneantal, i weekenden i omegnen af 2000, faldende til noget som ligner ca 1000 i går. Mens havørnen jagede rundt herude lignede det igen noget i retningen af 1000 traner. Hvis jeg skal komme med en vurdering for påsken, så er det, at her stadig vil være en del traner at se, og smukt er her, nu hvor hægen springer ud. Vadere og ænder er i fuld gang med trækket. Hundreder af gravænder løber rundt mellem tranerne på foderpladsen. Brushaner raster, i første omgang er det hanner som trækker igennem. Snart vil tinksmedene være den talrigste vadefugl i Pulken.

Havørn ses daglig, røde glenter, musvåger og rørhøge er hele tiden i luften, når det ikke styrter ned.
Den hårde vestenvind, kombineret med klar himmel, har givet en del træk, f.eks. i forgårs: De trækkende spurvehøge foldede vingerne sammen som til styrtdyk, og lod sig blæse igennem. Klokken 13:29 fik jeg øje på en rastende sølvhejre. Jeg gik ind og hentede min telefon, for at melde den ud. Så fik jeg, ud af øjenkrogen, øje på en trækkende rovfugl, blot ca 100 meter borte. Min første indskydelse var tårnfalk, for silhouetten lignede grangiveligt tårnfalk. Jeg fik straks kikkert på og så den i ca ét sekund før den forsvandt bag birketræet. Det var sgu en 2k kærhøg! mørke armsvingfjer, båndede håndflader og – ikke mindst - umarkerede jævnt okkerbrune undervingedækfjer! Desværre havde den meget travlt. Jeg spænede efter, blot for at se den slå et slag op over elletræerne langs Graften og forsvinde i lyntempå mod nordøst på ubevægelige, v-stillede vinger. Jeg tror sgu' det var en steppehøg, men den er simpelthen set for dårligt til at komme længere end til skuffen med anekdoter.

I den kommende uge skal jeg bl.a. kigge efter arter som amerikansk krikand, damklire, sort glente, ringdrossel, vendehals, stor kobbersneppe og enkeltbekkasin. Allesammen arter, som er set i Pulken, og som hører årstiden til.


Der harves på marken bag vores hus 10.04.2017.

Storke, måger og kragefugle bag harven.

Storkene fouragerer lige på den anden side af hækken. De har en sort kile under næbbet, bemærkede jeg idag.
KONSTRUNDA
Og så begynder Konstrundan på fredag Kig efter gul/røde cirkler, skilte med tekster som "Konst, Kaffe" osv, og kom ind og besøg mig; jeg skal til at ramme nye ting ind, så min udstilling igen bliver præsentabel. Mine åbningstider er hver dag kl. 10:30 til 17, og jeg har sådan set åbent lige nu; det har jeg haft siden 20. marts. Her er et par billeder fra mine vægge hjemme på Härnestadsvägen 127 ved Pulken:

Udstillingen 2017. Gennem havedøren ses vores legehus, og bagved Pulken og Egeside.



7. april 2017

7. APRIL 2017


Et portræt af mig, i min trekronor r-shirt.




Østlig turteldue, Kivik, 7. april 2017.


Den 7. april. En dag som begyndte godt, men endte helt ad helvede til. Jeg er, naturligvis, fuldstændig pissed off. Jeg orker ikke, at udtrykke hvad jeg føler, og egentlig angriber mørket i verden mig hver eneste dag. Jeg er ikke så skide glad, for jeg er ikke dum. Lad det portræt af mig, som ledsager dette indlæg, være et billede på mine følelser for det svenske samfund, som jeg selv er fuldstændig indvævet i. Indvævet i på enhver tænkelig måde.

Jeg var så spændt imorges, for jeg skulle ned og se den østlige turteldue i Kivik. Jeg vågnede abnormt tidligt, og kunne konstatere, at det tager ca 30 minutter, at køre fra Pulken til Kivik. Håkan W. havde på www.artportalen.se været så venlig, at skrive den eksakte adresse, så jeg vidste præcis hvor jeg skulle hen. Duen var set på en foderplads inde i en privat have, og det er jo en svær situation. Jeg gjorde mit bedste for IKKE at rette mit blik mod husets vinduer. "Knepigt", kunne man udtrykke det på svensk. Men så kommer en enormt flink mand ud af huset. "Du är tidigt ute", siger han, og fortæller mig, at duen plejer at gemme sig nede i en lille granplantage, hvorfra den normalt flyver op i hans egetræ, og derefter over på foderpladsen i baghaven. Bedste tidspunkter plejer, ifølge ham, at være sen formiddag, og igen ud på eftermiddagen.

Nu var klokken blot ca syv, morgen, og det var jo åbenbart ikke så optimalt. Jeg blev sulten, og klokken otte var jeg nede i ICA og købe morgenmad. Så gik jeg tilbage igen, og satte mig på en kampesten med udsyn over granplantagen. Intet skete. Efter en rum tid tænkte jeg, at det måske var tid til at tjekke, om duen havde sneget sig uden om mig, og hen til foderpladsen. Det havde den ikke lige præcis - men næsten! Da jeg kom et par skridt længere op ad vejen og kiggede ind i æbleplantagen bag huset, så så jeg en mørk, opflyvende due, med hvide haletegninger. Den landede mellem æblerækkerne. Det var den. Skånes, måske første? østlige turteldue. En fint tegnet lille due. Den gråblå, sortstribede halsplet, var ikke til at tage fejl af. Jeg var måske ikke så interesseret i at se arten "an sich", jeg har jo set den både i Tårbæk og i Kina, men det var så utroligt spændende endda, for denne lille due må jo være kommet med efterårets massive østenvind. En del af den store fortælling om fugletrækket og et helt håndgribeligt bevis på Österlens helt ekseptionelle potentiale for den eventyrlystne fuglekigger.

Desværre var den blot fremme i ca fem minutter. Pludselig lettede den, netop som endnu en fuglekigger ankom. Måske blev den skræmt af en rød glente, for dem var der mange af. Så ventede vi igen en tid, mens mange flere "skådare" ankom. Efter en time var der pludselig en mindre alarm igen - en gulirisk sad nu og spiste fuglefrø på foderpladsen! Det er tungt. Gulirisk er en meget sjælden svensk ynglefugl, og den er i tilbagegang. Det første jeg gjorde, da jeg kom hjem kl. 10:35, var da også, at sikre mig, at der var rigeligt med frø i foderhusene.  Jeg talte også tranerne, blot lidt hurtigt. Jeg endte på 2750.

Siden sad jeg hjemme og knoklede med noget meget kedelig bogføring. Så tændte jeg radioen, og fik et chosk.







5. april 2017

SÅ ER DEN NÆSTEN HJEMME!



Jeg havde egentlig tænkt mig, at jeg skulle ned til Kivik i morgen tidlig og se den østlige turteldue, men det skal jeg så ikke alligevel. Jeg skal sidde på min terrasse og bladre igennem krikænderne.
Klokken 18:50 idag er der breaking news, og det næste som sker er, at man ser mig løbende ud ad Härnestadsvägen, videre ud ad stien, ud til Utemuseet. Evert+2 er de eneste tilstedeværende. +2 har den, Evert leder. Jeg får et kig i den ene af +2'ernes skop. SÅDAN! Amerikansk krikand.

Hold da op, hvor jeg har kigget efter amerikansk krikand igennem årene. Arten er set to gange før i Pulken, den første gang før min tid, den anden på et tidspunkt, hvor JEG mener vi holdt Jessicas fødselsdag i København, mens Jessica mener, at jeg nok snarere var på koncertturne med NO GOD.

Fed ny Pulken-art for mig, og skønt at se den lille trofaste skare af KRIX'are, som hurtigt dukkede op, igen. Vi ses mest ved festlige lejligheder som denne, og de er ikke alt for frekvente. Jeg var dog hurtigt på vej hjem igen. Lyset var stærkt aftagende, og ét af mine mål med livet er, at få amerikansk krikand som haveart. Snart sad jeg på terrassen.

Det er også derfor, jeg ikke har kigget så meget på ænder idag. Vestenvinden har stået som en mur ind i fjæset på en. Den har smækket med dørene, væltet mine havestole rundt og flået Aages skilte om kork af, så jeg har måttet jage rundt i haven efter både dem, og de tegnestifter de var sat op med. Jeg gider især ikke jokke på en tegnestift, når jeg slår græs til sommer. Her er tidsler nok.

Jeg kunne desværre ikke genfinde fuglen hjemmefra. Det hjalp ikke, at ca 3000 traner havde landet ude i søen, mens jeg gik tilbage, og så kom en vandrefalk pludselig lavt ind over, og rodede rundt i det hele. Eller måske skråstreg duehøg - jeg så den direkte bagfra, og kiggede ikke så meget på den. Som Sebastian Klein så klogt har sagt: "Forskellen på at kigge på fugle idag, i forhold til at kigge på fugle i 1980'erne, er, at hvis man i 1980'erne så en flok stære, som blev skræmt på vingerne af en rovfugl, så kiggede man dengang efter rovfuglen. Hvis en fuglekigger oplever den samme situation idag, så kigger hen på stærene, for at forsøge at opdage en rosenstær". Sådan cirka tror jeg, han udtrykte det, og derfor var min opmærksomhed på de opflyvende ænder.

Anyways, det blev mørkt. Jeg takker finderen, og må indrømme, at jeg var for lad til at gøre arbejdet selv idag. Vejret var for hårdt. Måske stillede jeg mig tilfreds med de tre rastende atlingænder. Godt, at der var en årvågen skådare på plads, så det blev endnu en mindeværdig dag på Pulken!

Her kan jeg tilføje, at mit seneste tomtkryss/haveart, nemlig storpiber 19. oktober 2016, nu er godkendt af Rrk. Pulken rykker, og det er dejligt, at årets hidtil fedeste hit, en umærket stork, er blevet overgået. Jeg vil være at finde på terrassen imorgen.

30. marts 2017

REKORDTÆLLING AF TRANER OG VEJROMSLAG

Tranerne har samlet sig på marken her til aften.
Her til aften samlede tranerne sig på marken lige syd for vores have. Det er mægtigt, når de kommer så tæt på. Jeg er efterhånden ret vant til dem, men når de opfører sig sådan, må jeg alligevel knibe mig i armen. Jeg sad på terrassen, uden at det anfægtede dem det mindste. Deres råb kogte, skoven stod våd, diset og fortættet. De blomstrende elletræer tonede kraplak. Jeg er hjemme, og skal også feje gulv og skifte sengetøj. Kombinationen af disse almindeligheder og det overvældende naturindtryk giver mig en meget stærk oplevelse af at være i live.

Jeg var ved havet forinden, også dér dis. Når bølgerne rejser sig, ser man ind i vandet. Rødalger. Pålandsvinden koncentrerer tang ind på kysten. Tre nordiske lappedykkere, to i fuld sommerdragt, en stadig med hvide flanker. Havlitter og unge fløjlsandrikker, endnu med hvid plet ved næbbet.

Efter en vinddrejning til sydøst har de to seneste dage budt på overskyet vejr. Det fulgte ovenpå mange dages solskin og sydvestenvind, og det var ærlig talt rart med lidt vejromslag. Sydvestenvind og sol giver traner i Pulken. Søndag blev, ifølge Everts tælling, den nye rekord-dag. 8900 traner overnattede. Jeg tror det gerne, for tiltrækket var enormt, og flokkene var usædvanlig store. Det begyndte omkring kl. 15:00 og tranerne kom ind i flokke som talte flere hundrede individer. Vejret var perfekt for tiltræk af traner, og det var spektakulært.

Når vejret bliver lidt tungere bliver det meget mere attraktivt også for ænder og vadere at lande i Pulken. Sydvestenvind og sol får dem i høj grad til at skyde over Pulken, og derfor har de været fåtallige i den seneste tid. I går og i dag har der derimod været godt med rastende svømmeænder. Spidsand og knarand raster, og skeand og krikand er pludselig blevet talrige. Det er fedt at se en flok brushaner komme lavt ned, slå et sving over engen blot for siden at tage højde og fortsætte målrettet mod øst. I går rastede endnu en sølvhejre, men blot kortvarigt. Jeg opdagede den ved ellevetiden og kl. 12:46 fløj den nordpå. Muligvis samme fugl blev set nordtrækkende ved Vannebergaholmen sent på eftermiddagen.

Jeg har set fiskeørn. Vorterod er sprunget ud. Småfuglene har da også i den grad opdaget Aages foderhuse. Hr. og fru gråspurv dominerer. Skovspurvene må tage hvad der falder på jorden. Forårstrækket er igang og ses nu, hvor skyerne bringer det ned - bogfinker vælter igennem. Rødhalse og fuglekonger raster i haven.

Indimellem de mange interessante samtaler jeg har med mine udstillingsgæster arbejder jeg på at male alle Danmarks ferskvandsfisk. Her er det ferskvandsulk og hvidfinnet ferskvandsulk (nederst). Det er noget jeg laver for Peder Størup, en af Danmarks mest betydningsfulde naturforkæmpere. Peder Størup har fingeren på pulsen, hvad angår de store og, i høj grad små-, overgreb, som Danmarks natur udsættes for. De små overgreb er i virkeligheden ikke de mindste, for det er dem, som langsomt men sikkert gnaver sig ind på landskabet, og forarmer det.
Endnu en fisk - dyndsmerling, Danmarks sjældneste fisk.
Tranerne har samlet sig nede på marken.
Aages foderhus er skruet grundigt op på gavlen af "friggeboden" i baghaven. Gråspurv, skovspurv og grønirisk har taget fodringen til sig. Bemærk de grå pletter i baggrunden. Det er traner.

26. marts 2017

ENDNU EN STOR ANKOMSTDAG




Først og fremmest skal jeg meddele, at JEG HOLDER LUKKET/STÄNGT I MORGEN EFTERMDDAG - "livspusslet" ni vet.

Solen har skinnet hele dagen, det har været nærmest sommerligt, og da vinden i løbet af formiddagen bestemte sig, blev den vest-sydvestlig og tiltagende. I løbet af formiddagen lettede mange traner, skruede sig op i det blå, og fortsatte nordpå. Midt på dagen stod ca 4000 tilbage i Pulken. Da var vinden taget til, nu jævn, og således perfekt vejr for tiltræk af traner. De første viste sig omkring klokken 15 og i løbet af eftermiddagen er rigtig mange fugle ankommet, både fra øst og vest. Sigten har været krystal klar, og afsøgning af himmelen afslørede hele tiden fjerne, kredsende flokke, mens flok efter flok regnede ned direkte ud af solblændet. I skrivende stund, kl. 19 sommertid, kommer der stadig flokke ind - lige nu f.eks 240. Her må nu være et ret pænt stykke over de 4000 rastende, som jeg anslog ved middagstid.

Det har også været en rigtig god rovfugledag. Det bliver det oftest her, når vinden er vestlig, og man tilbringer det meste af tiden udenfor. Idag otte arter, inklusive en duehøg. Ænderne er derimod fåtallige, i hvert fald i de vandflader jeg kan overskue hjemmefra. Kun gråand og gravand er her i pæne antal, hvad det så ellers kan skyldes, men der er claimet atlingand idag.

Småfugle er her sådan set rigeligt af, men de viser endnu ingen interesse for mængden af foderhuse med solsikkefrø og andet godt, som Aage har installeret i haven. Det er nu heller ikke særlig oplagt, at begynde at fodre i marts. Hvis jeg hænger en mejsekugle op ved juletid skal de ellers nok være der indenfor en halv time. Vi får se, hvordan det vil gå. Det ville jo være meget sjovt, hvis småfuglene gad, at lege med. Foderhusene er i hvert fald et hyggeligt element, som pifter op på min i øvrigt spartanske haveindretning.

Også i dag har jeg haft mange gæster, det har været rigtig hyggeligt, og min eneste anke er, at jeg ikke har fået talt nær så meget som jeg kunne have haft lyst til med alle - jeg håber ikke det er gensidigt. Som en pige på Solveig og Ingeborgs alder sagde: "Det er jo et almindeligt hus!". Og det er jo dét det er. Et almindeligt hus, hvor der bor en almindelig mand, som på alle andre årstider ville have budt gæster på et eller andet og sat sig ned i ro og mag. Det kan blot være svært i den hektiske tranesæson, hvor jeg nyder det privilegium, at blive gæstet, som havde jeg 50 års fødselsdag eller jubilæum i rotaryklubben. Fedt, at mange giver sig god tid, så vi sammen kan sidde i haven og opleve det naturskuespil som udfolder sig - det er sgu et fænomenalt naturskuespil, et nordisk Serengeti, og for mig gør dét, at kunne dele det med andre, det kun større.