FORÅRSUDSTILLING 2024: ÅBENT/ÖPPET 23. MARTS - 7. APRIL samt 13-14. april, 10:30 - 17:00, HÄRNESTADSVÂGEN 127, VED PULKEN! tlf: +45 31 69 47 26. (EVT. ÆNDRINGER ANNONCERES HER)

25. marts 2017

TRANAFTON

Pulken nu til morgen. Gråt vejr og masser af traner. Siden klarede det op, og vi oplevede endnu en fantastisk forårsdag på Pulken. Fem hvide storke, store tornskader og havørn bidrog til løjerne.

I morges rastede minimum 6000 traner i Pulken. Det er hvad Fågelklubbens tælling endte på igår, og da vi kom ud og så de massive grå felter af traner, som optog alle Pulkens vandflader, synes jeg faktisk det lignede flere. En gammel havørn fløj lavt ind over engene og sendte ca 2000 traner op i én samlet klump, uden at det ændrede "det tranegrå billede" i vandfladerne nævneværdigt!. "Vi" vil idag sige Aage Kabbelgaard og mig. Igår og idag har for mig betydet et glædeligt gensyn med Aage. Kender du "Stormsvalen"? Det er Aage og hans kone Karins galleri og naturformidlingsbutik - du kan tjekke den på: www.stormsvalen.com

Den nærmere grund til besøget var en gammel idé. Aage bygger foderbrædder, foderhuse til fugle, hvad det nu hedder. Idéen var, at jeg kunne have nogle af dem stående i haven under tranesæsonen, men vi kom bort fra det. Når vi nu tog idéen op igen, var det fordi jeg netop har skrevet bogen "Havens Fugle som jeg ser dem", den er lige på trapperne, og så syntes jeg, at det var oplagt med noget massiv fuglefodring i haven, og den var Aage med på. Aages foderbrædder er lavet af kork, altså bark fra korkegen, som han selv udvælger og opkøber i Portugal. At det lige er dét materiale, han har valgt at arbejde med, skyldes ikke blot, at det er smukt, men også hans engagement i naturbeskyttelse. Korkegene vokser i den Iberiske Halvøs "dehesa", det tørre, savanneagtige landskab, som er levested for udryddelsestruede arter som  bl.a. pardal-los, spansk kejserørn og stortrappe. Korkegenes agern er desuden føde for de sorte svin, som lægger krop til den berømte serranoskinke - og her kommer den direkte kobling til Pulken og Tranen: De samme agern er i vintertiden en af de vigtigste fødekilder for tranen, som netop har sine vigtigste overvintringsområder i dehesaen. Hvis et værdifuldt kulturlandskab, som f.eks. dehesaen, skal have en fremtid, er det nødvendigt, at de produkter landskabet producerer efterspørges. Hvis det ikke længere kan betale sig for lodsejerne at producere kork, vil det oplagte alternativ være, at plante eucalyptus og producere tømmer.

Aage Kabbelgaard på terressen, bemærk arsenalet af teleskoper, som Thomas Hjørnet forærede mig sidste år. Dem har der været god brug for idag!
Eucalyptus har fanden skabt. Dette australske træ er verden over berygtet for sin evne til at ødelægge lokale økosystemer. Det kan desværre gro nærmest overalt, men eucalyptus dræner jordbunden og smadrer enhver mulighed for langt de fleste hjemmehørende arters overlevelse. Det sker over hele verden, og jeg kan én passant nævne, at jeg tilbage i min studietid, fik et mindeværdigt raseriudbrud da Danmarks Designskole havde indkaldt kæmpeidioten Bjørn Lomborg som forelæser. Der stod kæmpeidioten Bjørn Lomborg så, og fortalte os studerende, at han statistisk kunne verificere, at eucalyptusplantager husede større fuglebestande end primær regnskov - jeg mener at huske, at det var situationer i Sydamerika han brugte som eksempel (hvis kæmpeidioten Bjørn Lomborg føler sig fejlciteret, kan kæmpeidioten Bjørn Lomborg henvende sig til mig, så jeg kan fremholde useriøsiteten i kæmpeidioten Bjørn Lomborgs påstande, som jeg også gjorde dengang). Hans argumentation kan sammenlignes med følgende eksempel: I Carl Christian Toftes have yngler tre par landsvale, et par gråspurve, et par skovspurve, et par solsorte, et par hvid vipstjert, et par ringdue, et par tornsangere, to par stære, et par grønirisker og to par mursejlere. På et tilsvarende areal på Tipperne yngler blot et par engryle, et par brushane og to par gul vipstjert. Ergo er der flere fuglepar i Carl Christian Toftes have, så derfor er Carl Christian Toftes have mere værdifuld natur end Tipperne. Bid spids på den, og stem på Venstre, hvis du er enig.

Hvis vi  lige vender tilbage til smagen af dehesaens sorte svin, så er det her værd at tilføje, at også traner skal smage temmelig godt. At den tidligere blev serveret ved fyrstelige middage kunne Kirsten Laursen, som i onsdags besøgte mig, sammen med en gruppe fuglekiggere fra Sorø, bevidne: Hendes datter er arkæolog, og under udgravninger på Hammershus, havde hun, blandt andet køkkenaffald, fundet et ribben fra en trane, stammende fra højmiddelalderen. Mon ikke, det er oldendiæten i vinterkvarteret, som spiller ind? Så meget kan jeg sige: Der er i en verden til forskel på Schwartzwaldskinke og serranoskinke.

Nå.

Idag har der været fuldt run på Pulken. Det er "tranafton", den dag tranen pr. tradition ankommer til Sverige - en tradition med sin helt egen kulturhistorie. I hvert fald har det gode vejr i kombination med traner og lørdag, gjort, at Pulken har oset af festivalstemning. Jeg har bl.a. haft besøg af 80 turdeltagere på tur med Scanbird, et uvist antal på tur med Dansk Ornitologisk Forening, glædelige gensyn med rigtig mange gode fuglevenner, folk som er kommet her igennem mange år. Endda en kær studiekammerat, har lagt vejen forbi. Alt i alt en fantastisk dag med venner og fugle, og så er jeg ikke en gang nået ud til Utemuseet, hvor Fågelklubben og Vattenriket har fejret tranafton sammen med Yngsjö IF og deres pølsegrill.

Solen brænder i kinderne, nu til aften. Vi har, som Aage sagde det, fået godt med d-vitamin idag, og døren har stået åben. Påskeliljerne er næsten sprunget ud, og humlebien har besøgt de fire scillaer, som overlevede min nye sivebrønd. Parthenias flyver omkring birken, brushanen er kommet. Alt emmer forår.

Aage Kabbelgaards fodderbrædder i mit kirsebærtræ
Dof'ere i haven, incl good olds' og fuldt op på Pulkens p-plads.

Rød solnedgang over Pulken med Vestas.